Jeg hørte for nyligt et afsnit af Brinkmanns briks på P1 med titlen ”Er vi allesammen lidt autistiske?”.
Et af spørgsmålene, som Svend Brinkmann ønskede besvaret var, hvorfor der er flere neurodivergente, der får en diagnose i dag end tidligere. Er det fordi, der er flere, eller er det fordi, samfundet har forandret sig?
Afsnittet handler om autister, men de nævner også ADHD og andre neurodivergente.
Uden helt at ville lægge hovedet på bloggen, nævner Brinkmann, at det næppe er fordi, der er flere autister i dag end tidligere, men ”at det nok er samfundets krav og indretning, der ikke længere passer så godt til folk, der har den her form for neurodiversitet.”
Og så kom jeg jo til at tænke på sansestærke mennesker. Vi har mange ting tilfælles med mennesker med ADHD og autister, hvor det vigtigste er den øgede modtagelighed for overstimulering, fordi vores hjerne bearbejder en masse detaljer på et dybere niveau.
Spørgsmålet kan uden videre stilles med sansestærke mennesker som omdrejningspunkt: Er vi blevet flere eller har samfundet ændret sig?
Jeg mener også, at det samme gælder for svaret: Vi er sandsynligvis ikke blevet flere sansestærke, men samfundet har forandret sig. Kravene til det enkelte menneske er forandret.
Generelt set er der vel færre, der trives. Men antenne mennesker reagerer tidligere end andre.
Som den berømte kanariefugl i kulminen, der med sin sensitivitet skal advare arbejderne om dårlig luftkvalitet.
Så måske er du med til at advare andre mennesker om, at samfundet er på vej ud på et skråplan med dårlig livskvalitet for alle som en konsekvens.
Her er nogle af vilkårene for et moderne menneske i den vestlige verden:
- Forventning om konstant tilgængelighed
- Forventning om konstant tilpasning til forandringer
- Konstant højt tempo
- Manglende plads til eftertanke og fordybelse
- Øget polarisering i meningsdannelse og politik
- Konstant eksponering for andre gennem sociale medier
- Perfekthedskultur med krav om præstationer
- Dyrkelsen af det udadvendte
- Dyrkelsen af det overmaskuline
- Verdensledere, som er skudt i roen
- Krig og menneskelig nød
- En klode der er i krise
Som sansestærk er al den ulykke hård kost for din medfødte høje retfærdighedssans. Alt det kan føre til en følelse af utilstrækkelighed, stress og i sidste ende udbrændthed.
Det kan sætte gang i masser af tankevirksomhed på det indre plan. Sansestærke har i forvejen en rig indre dialog, men med en verden i ubalance bliver der endnu mere at spekulere på.
Min hensigt med at liste alle dårligdommene er ikke at gøre dig i dårligt humør. Men jeg vil gerne opfordre dig til at sige fra. Start med dig selv og gå foran med et godt eksempel. Måske kan du inspirere andre.
Be the change.
Vær bevidst om, hvad du kan lave om på i dit eget liv og skab de nødvendige forandringer for at du kan trives igen.
Meningen er heller ikke at lægge pres på dig. Du er ikke en kanariefugl i et bur. Du kan gøre som det passer dig. Men hvis du har overskuddet, så er der nogen, der skal råbe de andre op. Vi er langt over en million sansestærke i Danmark. Det kunne blive en stemme med en vis gennemslagskraft.
Din oplevelse og det, som du som sansestærk ser så tydeligt, kan være et vigtigt varsel. Og måske bare starte i det nære med dine nærmeste?
NB:
Ordet neurodivergent betyder, at en hjerne har atypiske karakteristika, og derfor kan diagnosticeres med f.eks. autisme, ADHD, ordblindhed, OCD eller Tourettes syndrom. Ordet ”divergent” kan oversættes til ”forskellig” eller ”anderledes” på dansk. Neurodivergent betyder altså at have en anderledes hjerne. Ordet neurodivergent er opfundet, så vi har en paraply-betegnelse, der kan favne de mange forskellige måder ens hjerne kan være atypisk.
Sansestærke eller særligt sensitive eller HSP er ikke med i definitionen på at være neurodivergent.
Du kan finde alle afsnittene med Brinkmanns briks inde på DR Lyd.