Hvad vil det sige
at være sansestærk?
Hver femte dansker har et genetisk baseret personlighedstræk, der gør, at de er mere følsomme end gennemsnittet. Deres nervesystem opfanger og bearbejder ganske enkelt stimuli på et dybere plan, og derfor bliver hjernen nemmere overstimuleret. Det kan i yderste konsekvens ende med mistrivsel, stress og angst.
Der er dog også mange positive ting ved karaktertrækket. Sansestærke personer er ofte meget kreative, loyale, empatiske og intuitive mennesker. Og sansestærke mænd er særligt gode til at balancere det maskuline og det feminine. Det er en stor styrke, og det får vi brug for mere af i fremtiden.