Jeg har en drøm
Mange mænd som er sansestærke/særligt sensitive har en tendens til at føle sig forkerte. Selvom vi er en pæn stor minoritet, er det ikke os, som samfundet er tilrettelagt efter. Alt skal gå stærkt, informationerne flyver om ørerne på os, mange af vores relationer mistrives og når man tager det hele ind, er der stor risiko for at blive overstimuleret og træt. Samtidig er det ikke velset blandt de fleste mænd at vise følelser eller tale om dem. Alt det kan godt give underskud på selvværdskontoen og man kan komme til at føle sig mislykket. Og det er bare så ærgerligt, for det er helt unødvendigt.
Sansestærke mænd har meget at byde ind med, når bare vi er i balance og kender vores styrker. Jeg har selv kæmpet i mange år med at prøve at forstå og acceptere, hvorfor jeg er skruet sammen, som jeg er. Jeg føler endeligt, at jeg er i mål. Den følelse er fantastisk og er hele grundlaget for, at jeg har besluttet mig for at hjælpe andre. Jeg bliver selv helt høj af at opleve andres gennembrud og de reaktioner, som det giver hos den enkelte. Det er min passion og det jeg brænder for.
Jeg har sammensat en portefølje af produkter, som du kan læse lidt mere om nedenfor. Nogle er klar nu; andre er på vej.
Jeg håber, du vil lade mig hjælpe dig videre.