Hvordan har du det? Fint nok? Er det det hurtige svar, du giver, når nogen interesserer sig for dig? Hvorfor? Kan du ikke lide at tale om det? Eller er det i virkeligheden fordi, du ikke rigtig ved, hvordan du har det?
For rigtig manges mænds vedkommende er autopiloten slået til konstant, og måske stopper du aldrig op og tager et tjek på dig selv. Men måske er det faktisk en god ide.
Det er ikke et lægebesøg, jeg tænker på. Det skal du gøre, hvis du har mistanke om, at du fejler noget. Men det har du jo styr på, ikke sandt? Ikke noget med at vente med at gå til læge, fordi du tror, det går over af sig selv, vel? Nå, nok om det😉
Det er den løbende, regelmæssige mærken-efter, som du måske kan have glæde af.
Hvis nu du var en bil? Så kunne du kigge på instrumentbrættet og holde øje med de forskellige målere, som længe har været standard i enhver bil. Smart nok egentlig, at man kan holde øje med, hvordan bilen har det. Så den ikke løber tør for brændstof. Du kan også holde øje med olietryk, sprinklervæske og dæktryk. Sådan en tingest har mennesker ikke (medmindre du er indlagt på intensiv).
Hvad kan du så gøre?
Først og fremmest skal du tage dig tid til at mærke efter
For mange kan det være en udfordring i sig selv. Der er jo aldrig tid, siger du så. Men det passer faktisk ikke. Det er et spørgsmål om prioritering. Og nu bliver det rigtig langhåret. For så betyder det jo, at du skal prioritere dig selv. Og du har allerede været til fodbold eller skak eller ude med gutterne. Så må det være nok.
Som sansestærk mand er det måske en særlig udfordring at prioritere dig selv. Måske har du som barn fået det indtryk, at du ikke er god nok og ikke værd at bruge tid på. Så kan det være ekstra svært at sætte tid af til selvomsorg som voksen. Hvis du har det sådan, kan du have brug for at erstatte dine gamle overbevisninger med nogle nye, som støtter dig bedre.
Hvis vi tager dit menneskelige instrumentbræt helt fra oven af, så er der to hovedelementer:
- Det fysiske
- Det mentale
Det fysiske eller kropslige er nok det nemmeste og sandsynligvis det, som du er mest fortrolig med. Men det kan godt være lidt lumsk. Når du kører på autopilot, kan du have en tendens til at overhøre signalerne og ikke reagere på dem, hverken med tanker eller handling.
Du kan gennemgå kroppen på forskellige måder.
- En bodyscanning (find en god en på nettet). Det er også en fin afslapningsøvelse
- Gennemgå dine stresssignaler, hvis du kender dem
- Gennemgå kroppen ud fra en tegning eller et billede af en krop
Det lumske med stresssignaler er, at de kan forandre sig. Så selvom du måske ved, at du før har reageret med trykken over brystet, så kan det næste gang være kæbespændinger. Det kan tale for at gå hele kroppen igennem. Hvis du finder noget, så vær nysgerrig og undersøg, hvorfra det kommer.
Det mentale kan være svært, hvis du ikke er vant til det. Men øvelse gør mester også på det område. Men hvilket instrument kan du bruge til at overvåge det med?
Findes der et mentalt instrumentbræt?
Ja. Dine følelser er en form for instrumentbræt, som giver dig en pejling på, hvordan du har det. Men ofte kan det være svært at skille ad, hvad kaosset i hovedet består af. Måske har du svært ved at finde de rigtige ord at sætte på. Jeg bruger selv en tjekliste, som består af en række grundfølelser.
Hvis jeg hænger med næbbet og måske ikke helt ved hvorfor, går jeg listen igennem. Hvis jeg kan mærke genklang på en følelse, skriver jeg et lille notat om, hvad jeg mærker. Hvorfor er jeg vred, glad, taknemmelig, bange og så videre. Vær nysgerrig og lad være med at dømme dig selv. Hvis der ikke er nogen genklang, går jeg videre til den næste følelse.
Disse fysiske og mentale øvelser kan du klare på 10-15 minutter de fleste gange. Hvis du sætter tid af regelmæssigt, måske en gang om ugen, begynder du langsomt at blive rutineret. Måske kan du fremover give et mere fyldestgørende svar, hvis nogen skulle spørge, hvordan du har det?
Først og fremmest har du slået autopiloten fra, taget rattet og vist dig selv noget selvomsorg.