”Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum”. Citat Albert Einstein. Han har formodentlig observeret, at vi mennesker ikke trives, hvis vi ikke er i de rette omgivelser og ikke ses, som dem vi er. Og at vi til gengæld kan blomstre under de rette betingelser. Med en enkelt sætning nailer han lige diskussionen om arv og miljø, som mange forfattere har behandlet gennem tiden.
H.C. Andersen beskrev det samme, da han skrev om Den grimme ælling, som viste sig at være en svane. Svaneungen må gå så grueligt meget igennem, inden den sidst i eventyret ser sit eget spejlbillede og finder ud af, at den er en svane. Den hungrer efter kærlighed og anerkendelse og finder til sidst et tilhørsforhold mellem sine egne. Kontrasten mellem de to miljøer i eventyret er stor og dermed også mellem de to tilværelser, svaneungen gennemlever.
Hos ænderne bliver den mobbet men hos svanerne bliver den beundret.
Andemoderen, som opfostrer ungen, beskytter i starten den grimme ælling men ender med at ønske ham langt væk. Hønen er efter den grimme ælling og beder den om at tage sig sammen og indordne sig. Ællingen føler sig forkert på grund af mobningen og dens egen fornemmelse af at være anderledes. Først efter at have begivet sig væk fra andegården finder den det, den har manglet: Accept, fællesskab og ovenikøbet beundring fra børnene.
Både Einstein og HC taler om identitet. Om at finde sin egen identitet og ikke finde sig i at blive sammenlignet med andre, som ikke er ligesindede eller jævnbyrdige. Om det barske miljø, der kan være, når nogen er anderledes end de fleste. Om manglende forståelse for at nogle er anderledes. Men også om at det kan betale sig at handle og gøre noget ved tingene. I et samfund som vores, hvor de fleste mænd er stærke, modige og udholdende (og råber helt vildt højt), er det nemt for sansestærke mænd at føle sig som grimme ællinger. Det er nemt at tro på, når man bliver kaldt kedelig, tøsedreng, pjevset, sart, tag dig sammen og en masse andet, at der rent faktisk er noget galt med én. Men tænk nu, hvis man ikke er et egern men en fisk? Og helt vildt skrap til at svømme? Og tænk, hvis du slet ikke behøver at passe ind?
Hvilket miljø befinder du dig i? Er du en grim ælling? Eller er du allerede svanen? Har du spottet hønen eller hønsene i dit liv? Dem, som får dig til at føle dig forkert? Måske er du på rejse væk fra andegården og på vej til at finde et bedre liv.